Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.
På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i „Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.
Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Franks Dagbog er et af de vigtigste vidnesbyrd om udslettelsen af Europas jøder under 2. verdenskrig. Den skildrer et liv på flugt, et liv under jorden. Alligevel opfatter Anne ikke sig selv som et offer, men fremtræder som en livlig, klarsynet og selvstændig ung pige med sine problemer, længsler, drømme og håb - hvilket blot gør hendes vidnesbyrd endnu stærkere.
