Den unge færing Anders forelsker sig i italienske Lorenza. Hendes dybe forankring i katolicismen skaber en afstand mellem dem, selv om Anders giver hende hele sin betingelsesløse kærlighed.
Deres datter Antonie vokser op på Færøerne og bliver en viljestærk og ilter pige. Franciscanersøstrene opdager, at hun har en dejlig stemme, og giver sig til at uddanne hende i sang. Senere, i Danmark, fortsætter hendes vej mod en tilværelse som sanger. En tilværelse, som ærkeenglen Gabriel søger at styre.
Adda Lykkeboes kærligheds- og slægtsroman foregår dels i den færøske, overvældende natur og blandt de mennesker, der bor på de 18 små øer, dels i Toscana, men også Danmark, Aarhus og København. Og det skal vise sig, om den unge Antonie formår at sætte sig op mod den overmagt, en ærkeengel må siges at være.
Handlingen udspiller sig i tidsrummet fra begyndelsen af 1900-tallet til først i 1970’erne.
Antonie har arvet mystiske islæt fra både sin færøske far og sin italienske sangerinde-mor. Et møde med hendes skytsengel, ærkeenglen Gabriel, ændrer både hendes og Gabriels syn på tilværelsen
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Forfatteren debuterede i 1999 med romanen Kontrakten. Adda Lykkeboe har boet på Færøerne, hvor hun gik i katolsk skole, og senere har hun fornyet bekendtskabet med katolicismen med mange ophold i Italien. Alle disse ingredienser indgår i denne slægtsroman, som strækker sig fra 1913 til først i 70'erne, og som udspiller sig på Færøerne, i Danmark og i Norditalien. Hovedtemaet er kærligheden, som kan have vanskelige betingelser, og de næsten umulige valg, man indimellem bliver nødt til at træffe. Færingen Anders forelsker sig i den italienske sangerinde Lorenza. De får sammen datteren Antonie. Som stor pige overlever hun et spring med sin hest, og denne hændelse forandrer for altid hendes liv. Det viser sig at ærkeneglen Gabriel - som også optræder i Kontrakten - har helt specielle planer med Antonie. Han vil styre hende og bruge hende, men han bliver forelsket i hende, og han finder ud af, hvor skrøbeligt og sårbart et menneske er. Antonie bliver en endnu større sangerinde end sin mor, og dette bruger forfatteren til at flette meget ind om musik, og da romanen samtidig er fortalt med de store brede penselstrøg, synes jeg ikke rigtig, beskrivelsen kommer bag om personernes facader i den i øvrigt velskrevne bog
