Religion står i dag i et underligt dilemma. Danskerne bliver mere og mere kritiske over for etablerede religiøse praksisser, samtidig med at stadig flere søger mening og vejledning i religiøse kontekster, traditionelle såvel som alternative. Folkekirkerne står tomme om søndagen, men kirkegårdenes gravsteder pyntes op med lys og religiøse symboler. Mange sætter deres egen individuelle tro sammen ud fra forskellige trossystemer som buddhisme, kristendom, hinduisme og new age og opsøger healere og hellige kilder ved sygdom. Hos filosoffen Ludwig Wittgenstein finder man undersøgelser af en sådan religiøsitet, som er løsrevet fra kulturens etablerede religion. Han var dybt optaget af de grunde, som gør mennesker religiøse, samtidig med at han aldrig udviste nogen synderlig interesse for den etablerede religion i sin samtid. Som det er tilfældet for mange i dag var det religiøse for Wittgenstein et personligt projekt. Igennem det religiøse søgte han at finde en referenceramme, som kunne etablere mening i hans liv. Antologien fremstiller den nutidige relevans af Wittgensteins religionsopfattelse og præsenterer samtidig et levende forskningsområde ved at samle de mest fremtrædende danske forskere fra filosofi, teologi og religionsvidenskab inden for Wittgensteins religionsfilosofi.
Gennem hele sit liv var Wittgenstein personligt optaget af de religiøse begreber, som er kernen i kristendommen. Denne side af W's virke er ukendt for offentligheden, men er gået igen i hele hans liv, siden han begyndte at skrive dagbøger i 1914, hvor han deltog i 1. verdenskrig. Disse tanker er blevet sammenfattet og sat i sammmenhæng i bogen her, der er blevet til på et forskningsseminar på Århus Universitet i 2004. Bidragyderne er universitetsfolk med baggrund i filosofi, teologi og idehistorie og belyser forskellige sider af W's religiøse tanker. Disse er tankevækkende, fx at det eneste, men mest utrolige mirakel er, at vores verden eksisterer, og at vi kan opleve den. I det hele taget er det interessant at læse om, at måske den vigtigste filosof i det religionsfjendtlige 20. århundrede selv havde et sådant personligt forhold til centrale, kristne begreber. Er det noget, det "progressive" 20. århundredes akademikere har villet skjule for os andre, for at vi ikke skulle få forkerte tanker? Netop af sidstnævnte årsag er bogen her vigtig at få udgivet. I betragtning af at bogens bidragydere er fagfolk er sproget enkelt uden brug af fagudtryk og kan derfor læses af andre end dens naturlige målgrupper: filosofi-, teologi- og idehistorie-studerende m.fl. Indhold, forord, fyldig introduktion, litteraturliste (dansk, tysk, engelsk), register, om forfatterne
