Elin Andersen (f. 1938): Kroppens sublime tale : om tableau og levende billede hos Diderot, Lessing og Lenz
LånPrøvHuskeliste
LånPrøvHuskeliste

Kroppens sublime tale : om tableau og levende billede hos Diderot, Lessing og Lenz

Af Elin Andersen (f. 1938) (2014)

Oplysningstiden er kendt for sin optimistiske tro på den menneskelige fornuft, på nytten af viden og oplysning. Mindre kendt er derimod dens fascination - både i tænkningen og i kunsten - af det irrationelle og af eksperi­men­ter, ikke mindst med krop og sanser, samt af store (sublime) følelser. Bogen fokuserer på denne oplysningens dia­lek­tik med tableauet som pejlemærke. I tableauet taler kroppen med sit stumme sprog om følelser og ideer, der ikke kan udtrykkes på anden måde. På én gang klart i sit motiv og uudgrundeligt i sit udtryk. Tableauet betegner en ny følsomhed over for visualitet og bevægelse, tid og væren i kunsten og en særlig respekt for den subjektive tilegnelse. Med tableauet som ledetema nylæses centrale værker af nogle af de fremmeste eksponenter for oplysningsprojektet: filosoffen Denis Diderot, dramatikeren Gotthold E. Lessing og forfatteren Jakob Lenz.

Denis Diderot Gotthold Ephraim Lessing Jakob Michael Reinhold Lenz dramatik dramaturgi filosofi fransk litteratur kunst kunstfilosofi oplysningstiden skuespil tysk litteratur æstetik Diderot, Denis Lessing, Gotthold Ephraim Lenz, Jakob Michael Reinhold analyser litteraturanalyser

Kort beskrivelse

Med tableauet som ledetema nylæses centrale værker af nogle af oplysningstidens fremmeste eksponenter: den franske filosof Denis Diderot (1713-1784), den tyske digter og filosof Gotthold E. Lessing (1729-1781) og den tyske forfatter og dramatiker Jakob Michael Reinhold Lenz (1751-1792)

Anmeldelse:

Lektørudtalelse

Kunstteori om tableau som begreb i oplysningstiden. Dvs. fastfrysning af et afgørende tidspunkt i et "rigtigt" billede eller billedligt i fx tekst og skuespil. Bogen beskæftiger sig med filosoffen og forfatteren Diderot (1713-84) og kunstteoretikeren og forfatteren Lessing (1729-81). Snesevis af især tyske og franske samtidige inddrages. Skuespilforfatteren Jakob Lenz (1751-92) er et eksempel på videreførelsen af deres ideer. Bogen afdækker elementer af modernisme og ser ikke kun oplysningstidens kunst og litteratur som talerør for fornuftsideologi. Den velkendte statue Laokoon-gruppen er gennemgående som inspirator for teori og praksis. Universelle (filosofiske) spørgsmål er med: hvad er liv, forholdet mellem krop, ånd og sjæl, kropsdyrkelse og -interesse, sprogets rolle, forholdet mellem det sublime og det skønne. Hovedparten af bogen beskriver og analyserer kunstværker, skuespil, malerier og teoretiske værker. Bogen er rig på detaljer, dybtgående analyser og sanselige fortolkninger. Den henvender sig til læsere med interesse for (æstetisk) kunstteori (især teater) og med et godt forhåndskendskab. Forfatteren er universitetslektor. Hun har før skrevet Den bristede uskyld (1986) og medvirket på Dansk teaterhistorie (1992-93)
Læs hele anmeldelsen