Ali Baba har opdaget en vidunderlig hule fuld af skatte. Det er som en drøm! Eller er det et mareridt? for snart får han nok at gøre med sin nysgerrige bror og 40 røvere. Røvernes leder er god til at forklæde sig. Og han vil slå Ali Baba ihjel. Så Ali Baba skal til at passe på ...
Genfortælling af det kendte eventyr fra 1001 nat. Ali Baba klarer ikke mindre end 40 røvere ved hjælp af list og snedige tricks
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Læserne får en rimelig fornemmelse for det herlige eventyrs ide og nerve, men de mange korte sætninger samt fortælling i nutid giver en opremsende effekt. Et af eventyrenes genrekendetegn er den glidende, kontinuerlige fortælling. Den brydes her ved opdeling i 5 kapitler med overskrifter - sandsynligvis for at tilgodese læseprocessen. Til let underholdning og læsetræning fra 2. klasse (ca. 9 år)