Farmors hus fortæller om en verden, der er meget anderledes end den, vi kender i dag. Bogen er en cyklus af barndomsfortællinger fra 1940’erne og 50’erne. Små miniature verdener, der er gode at læse, gode at læse op. Her er både barndommens konkyliesus og datidens barskhed med familiens indre spændinger og en omgivende verden, der er præget af krig og besættelse.
Simon starter i skolen under 2. verdenskrig, men må sammen med sin far flytte til farmoren og farfaren i Odense, hvor han oplever besættelsen, befrielsen og tiden efter, hvor han udvikler et socialt engagement
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Forfatteren er af de gedigne og velskrivende og på mit bibliotek ufortjent upåagtede. Han har en trilogi fra Grevens fejde på vores hylder sammen med et par historier, der oprindeligt var skrevet som radioføljetoner til DR Radio Fyn. Denne lille samling fortællinger, handler om Simon. Han er kun lige begyndt i skole, og tiden er nok vinteren 43 eller 44. Simon og hans far må flytte hjem til farmor og farfar i Odense, Simons mor er rejst, og det gør egentlig ikke Simon så meget. Nu skal Simon sove i farfars seng, for farfar arbejder om natten ude i sporvognsremiserne. Vi får i denne bog ganske rigtigt en række fortællinger, små historier fra Simons drengeverden, han oplever ind imellem voldsomme ting, som da en værnemagers hjem raseres, og han oplever folkestrejken. Besættelsestidens livsbetingelser for den almindelige befolkning spiller en stor rolle i beretningerne, og der er skarpe og kærlige billeder fra dybet af folkesjælen, når der drikkes erstatningskaffe med en sukkerknald i farmors køkken. Simon vokser op i Odense, og efter glæden i maj 45 følger andre kortere fortællinger om den store dreng Simon, der får et voksende socialt og politisk engagement. Lindgreens fortællinger kunne sagtens opleves med udbytte af børn fra 11-12 år, og i den anden ende af skalaen kan jeg se dem blive læst af (og læst op for) de, der selv kan huske tiden i 40'erne og lige derefter
