Med Amager som scene har Maria Gerhardt skrevet en digtsamling om sejre og nederlag og om præcis det sted på banen midt imellem mand og kvinde.
Høkeren står og hænger
omkring trænerskuret
jeg vinker til ham
han vinker tilbage
med en øl i hånden
han plejede at styre Sjællandsbroen
bestemte hvornår klappen skulle gå op
så skibene kunne sejle igennem
det er
min farfar
der adopterede
min far
der adopterede
mig
der har adopteret
min søn
min farfar råber
og selvfølgelig er jeg bedre end nogensinde
manglen på biologi
kalder på præstation
Digte om opvækst og ungdom. En pige vokser op på Amager i 1980-90, hvor hun går i skole, spiller fodbold og bliver teenager
Anmeldelse:
Anmeldelse af: Amagermesteren af Maria Gerhardt
’Amagermesteren’ er en overbevisende god og vedkommende digtsamling, som helt fortjent vandt Politikens Litteraturpris 2016. ’Amagermesteren’ er Maria Gerhardts første digtsamling. I 2014 udgav hun b...
Trods beskedent omfang, giver bogen stof til eftertanke med almengyldige tematikker som opvækst og identitet. Her er mange gode sprogbilleder fra sporten fx dette: "Jeg spiller alle pladser på holdet/for træneren/jeg spiller så ingen skriger/jeg spiller så alle skriger/efter mit svedbånd/min rosenkrans/min gyldne baghånd", som viser tilbage til Lou Reed citatet i starten af bogen: "You know man, when I was a young man in highschool you believe it or not I wanted to play football for the coach" (fra "Coney Island Baby")