"Det opstår muligvis på før-sprogligt plan, i underbevidstheden. Men der er i sproget, det først viser sig. Umenneskeliggørelsessyndromet. Og når det først kommer til udtryk der, som sprog- og tankeforurening, bliver det med uhyggelig hast til godtagne ’realiteter’."
Elsa Gress’ essaysamling "Fanden til forskel" kommer vidt og bredt omkring, lige fra atombomben og nazismen til kunst og teater og det, hun kalder antihumanistisk humanisme.
"Hun har det hele, kendt dem alle fra George Orwell til Malraux, fra T.S. Eliot til Carl Dreyer, og det er med ophøjet frygtløshed hun piller idolerne fra hinanden og indsætter talenterne på deres plads."
Jean Lacouture
Elsa Gress (1919-1988) debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.
