Sophus Michaëlis bliver ofte betragtet som symbolist, men hans debutdigte, Digte 1883-1888, der udkom 1889. er alt andet end vege og verdensfjerne. Han skriver om kærligheden, både den lykkelige og den ulykkelige, og om naturen. Han skriver om sit opgør med religionen, om at være gudløs og fri. Og han skriver om sin fremskridtstro, om sit had til pengemagten og sin tro på en bedre verden uden udbytning. I nogle af digtene kan han minde om Rudolf Nilsen: "Hver Morgen hejses i Solens Lys
