13-årige hesteglade Line skal ride på ponyen Tøsen for en ældre nabo, men en dag bliver Tøsen stjålet - og på samme tid forsvinder Lines nye klassekammerat, Malene. Line sætter sig straks på sagen, og begynder at undre sig over, om der mon kan være en sammenhæng mellem de to mystiske begivenheder?
Line bøgerne omhandler den 13-årige Line, der bor sammen med sine forældre, Olav og Grethe, på Lundegården sammen med deres heste. I bøgerne følger vi Lines eventyr.
Eva Andersen (f. 1937) er forfatter til en lang række hestebøger i serien Line bøgerne, der omhandler den unge, hesteglade pige, Line med sin familie på Lundegården.
Line på 13 år skal ride ponyen Tøsen for en ældre nabo. En dag bliver Tøsen stjålet. Samtidig forsvinder den nye klassekammerat Malene. Er der mon en sammenhæng?
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Temaet i denne lille handlingsmættede trivi er heste. Det er krydret med menneskelige problemer og en hel del spænding. Forfatteren, der er ukendt, giver her et udmærket bud på en moderne hestebog med en nutidig skildring af mennesker og miljøer. 13-årige Line bor på en rideskole. Hendes mor er ridelærer, og hendes far er en berømt dressurrytter. Det er derfor ikke altid let for Line at leve op til forældrenes rideambitioner. En ældre nabo køber en smuk og tilsyneladende rolig pony Tøsen, som Line skal ride for ham. Det viser sig dog hurtigt, at Tøsen har tilbøjelighed til at smide Line af. Til et stævne bliver Tøsen stjålet, og samtidig forsvinder en nytilflyttet pige Malene. En sammenhæng anes og Malenes triste historie kommer frem. Både voksne og børn træder hjælpende til, og alt ender godt. Der er ganske megen hestesnak i bogen, men også gode relationer omkring kammeratskab, skole, arbejde og forældre, hvilket giver bogen en fin dimension. Bogen er anden del i en serie, men kan snildt læses selvstændigt. Sproget er velformuleret og velskrevet. Layoutet er pænt, men forsiden ligner et glansbillede. Bogen vil blive slugt af hesteglade piger fra 11 år, og de vil snart spørge efter de næste