Fejemøg fra parnasset : betragtninger over en svunden epoke

I 1997 udgav Tage Voss bogen – sagde doktoren, der var en slags erindringsskrivelse fra et langt liv i sundhedsvæsenets tjeneste. Fejemøg fra parnasset ser ved første øjekast ud til at være Voss' erindringer fra et langt liv i og med kulturen, men i stedet for at handle særlig meget om ham selv, er det hans uforgribelige og sommetider temmelig ubegribelige mening og personlige vurdering af kunsten, kunstnere og kunstformidlere fra dette århundrede. De til tider barske og uelskværdige kommentarer får piedestalerne til at bæve under nogle af dansk kulturs største. Således får vi at vide, at Karen Blixen kun skrev almanaknoveller, at Kaj Munk var nazisympatisør og det samme var Knud W. Jensen, at Rifbjerg overlever på kunstigt åndedræt og forlagets utrættelige support og at Jorn var lidt af en fidusmaler! Den essayistiske bog er velskrevet, subjektiv og ganske underholdende. Og så giver den nogle interessante tidsbilleder af kulturen og kulturens vilkår fra de forskellige epoker. Men som helhed er bogen ikke klædelig for den 81-årige meget lidt ydmyge forfatter Bogen indeholder for resten nogle pudsige betragtninger over lektørudtalelser og lavtlønnede bibliotekarer!