Disa mærker hjertet springe et slag over, og gråden sætter sig som en klump i halsen. Det er sidste gang, hun ser sine venner. Hun er på vej væk til Island, hvor hun ikke kender et eneste menneske. I nordlysets land bliver Disa heldigvis gode venner med drengen Kamban. Disa skal finde den magiske svovl-ranunkel. Det kan hun kun, hvis hun har evnen til at komme i kontakt med de usynlige. Disa i nordlysets land Disa og det skjulte folk
Marianne Gade (f. 1945) har gennem en lang forfatterkarriere skrevet bøger til både børn, unge og voksne. Hun er uddannet bibliotekar og har desuden anmeldt børnelitteratur i Politiken..
Fantasy. Disa bor på børnehjem. Hun bliver hentet af sine biologiske forældre, som bor i Island. Hun har en magisk evne, som bringer hende i fare
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
To letlæste bøger i genren fantasy af den type, hvor handlingen foregår i to verdener, dels i en realverden - som her er et nutidigt miljø - og dels i en magisk verden (huldrer og alfer). Bøgerne kan læses af børn fra 10 år. I en velskrevet fortælling får vi historien om Disa på 10 år, som hele sit liv har boet på et børnehjem i Danmark, og som en dag bliver hentet af sine "biologiske" forældre "hjem" til Island. Disa har altid haft en evne til at se ting, som andre ikke kan. Den evne får hun brug for, da hendes mor vil have hende til at hente en svovlranunkel, der kun vokser hos huldrerne. Den kan skaffe et menneske rigdom og magt, men man kan også misbruge den. Da Disa finder den går hun en farlig tid i møde. Hendes mor skyer intet middel for at få fat i den, men Disa får hjælp af alferne, løser sin biologiske far fra den trolddom, som hendes mor har skabt og får at vide, at hun har en tvillingesøster, som bliver holdt fanget i "De sorte Slotte". Historien slutter lige, da Disa er på vej for at finde sin tvillingesøster Alva. Den lægger altså op til en fortsættelse. Bøgerne vandt i 2006 en børnebogskonkurrence udskrevet af Alinea og Aschehoug. Fans af serierne Drageherren og Enya vil med garanti være at finde som potentielle begejstrede læsere af disse bøger