Andet bind i letlæst fantasy-trilogi fra ca. 9 år. Pigen Lia befrier fangen på borgen, der er en kriger af kala-folket. De får selskab af Fruens vagtulv, Gråulv. Sammen rider de over floden og slutter sig til kala-folket, der forbereder sig til kamp med Fruen. Letlæsning, Lix 13.
Fantasy. Den dramatiske flugt fra den onde frue med hjælp fra Gråulv bringer den 14-årige smukke Lia til helt nye steder
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
De to bind, der bør læses sammen, er fortalt i et godt sprog med en klar typografi. Et tredje og sidste bind er planlagt til udgivelse i foråret 2011. Handlingen er spændende og let forudsigelig, men det er en del af genrens charme. Sussi Bechs farvestrålende illustrationer understreger det eventyrlige element. Her er dramatik, magi, ondskab, magt, godhed, modstandere og hjælpere i rigt mål - og nok til at fastholde de 9-13-årige