Diana Benneweis: Livet bliver ikke genudsendt
LånPrøvHuskeliste
LånPrøvHuskeliste

Livet bliver ikke genudsendt

Af Diana Benneweis (2017)

"Jeg hørte stemmer og så syner. Jeg så de døde. Jeg talte med mennesker, som jeg for længst havde mistet. Jeg så Gud og ærkeengle. Jeg så djævle, dæmoner og monstre. Og jeg var ikke i tvivl om, at jeg så lige ret ind i selveste Helvede. Det var klart nok allerede fra begyndelse, at dette var en kamp på liv og død."

Hele Danmarks cirkusdronning Diana Benneweis fortæller om den bipolare affektive psykose, hun blev ramt af i 1997, og som har haft så stor indflydelse på hendes liv lige siden. Gruopvækkende detaljer om hallucinationer og vrangforestillinger, indre smerte og angst gør et stort indtryk på læseren. Men endnu mere gennemtrængende er den enorme livserfaring, Diana Benneweis har erhvervet sig under sit sygdomsforløb, og som hun her deler ud af.

Diana Benneweis (f. 1947) var i en lang periode direktør i Cirkus Benneweis, som har været i hendes families eje siden dets begyndelse i 1887. Diana Benneweis har endvidere skrevet selvbiografier om sit farverige og til tider hektiske liv som cirkusdirektør og –prinsesse og sine erfaringer med en alvorlig psykisk lidelse.

Diana Benneweis bipolar lidelse psykiske sygdomme Benneweis, Diana erindringer sygehistorier

Kort beskrivelse

Diana Benneweis' (f. 1947) personlige beretning om sit liv som psykiatrisk patient efter at hun i 1997 blev ramt af sygdommen maniodepressiv psykose (bipolar affektiv psykose), og om hvordan hun ved at lægge sin tilværelse radikalt om har lært at leve med sygdommen og vælge livet, mens det er her

Anmeldelse:

Lektørudtalelse

Dette er en fortsættelse og en uddybning af Alting har sin pris fra 2002, hvor Diana Benneweis fortæller om sin opvækst i cirkusverdenen. Men hun fortæller også om sin psykiske lidelse, og dét forløb følger vi her videre på nærmeste hold. Vi er med helt nede i helvede at vende, med i kampen med dæmonerne - helt bogstaveligt. Jeg plejer ikke at lade mig personligt gribe af erindringsbøger, og da slet ikke af de, der behandles på forsiden af formiddagspressen, men her er en af de særlige, hvor man som læser møder en naturlig fortælleenergi, et spændstigt og nærværende sprog og intet unødigt sensationsjageri. Skildringen er faktisk uhyre dramatisk, men det hele fortælles ligeud og så naturligt, at troværdigheden holder hele vejen. Diana Benneweis fortæller på en måde, der må være givende for andre i lignende situationer. Hun deler ikke ud af sine erfaringer som "berømtheden", men fordi hun har noget på hjerte. Bogens redaktør, Knirke Eva Egede har naturligvis et stort ansvar for, at bogen har sin sammenhængskraft, og det er i det hele taget en smukt layoutet udgivelse. At Diana Benneweis valgte at skrive så ligeud om faderens død, er en skam for bogens modtagelse, det skygger en del for resten af den. Men den medfølgende debat har sat gang i interessen, også for den forrige erindringsbog
Læs hele anmeldelsen