Engang i 1986 modtog Maria Giacobbe en indbydelse til en international forfatterkongres i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, et rejsemål, der aldrig havde stået højt oppe på hendes ønskeliste; men hun slog alligevel til.
Lige fra begyndelsen skete der forviklinger og misforståelser. Giacobbe præsenterede sig som ”novel writer”, hvilket blev opfattet som ”Nobel writer”, og derefter var der ingen ende på opmærksomheden og opvartningen: Hvad ville man ikke gøre for en nobelprismodtager?
Alt dette stod i skærende modsætning til den fattigdom, undertrykkelse og benhårde styring, hun fornemmede overalt, hvor hun kom i det lukkede land: Den store leder, Kim Il-Sung, stod til hyldest i alle tænkelige sammenhænge, alt skete til ære for ham, han kunne takkes for alle Koreas påståede lyksaligheder – som Giacobbe havde forfærdelig svært ved at få øje på nogen steder.
Maria Giacobbe er en opmærksom rejsende, som fortæller med både politisk viden, indignation, humor og selvironi om en mærkværdig rejse til et skræmmende land.
En sanse- og oplevelsesmættet erindrings/rejsebog af høj kvalitet om en rejse til en forfatterkongres i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, i 1986.
