Året er 1979. Europa er på fjerde årti styret fra et nationalsocialistisk Berlin. I Aarhus møder vi de tidligere skolekammerater Snorre Mikkelsen og Sebastian Nielsen. De er gledet fra hinanden siden det meste af universitetet blev nedlagt for tre år siden. Snorre bor isoleret i et kolonihavehus uden nogen familie hans mor blev henrettet under udrensninger i 50´erne, hans far er ukendt og han har ikke rigtigt noget tilbage at miste. Sebastian har kone og to børn, men føler sig også fanget i et pressende tomrum, uden dog at vide om det er en personlig ulykke eller en historisk smerte han føler. Da en velhavende forfatter med planer om oprør sætter sig i kontakt med Snorre og påstår at miraklernes tid ikke er forbi, kommer både Snorre og Sebastian i sikkerhedstjenestens søgelys, og begivenhederne tager fart mod en overraskende slutning, der både er tragisk og befriende.
Satirisk roman, hvor Danmark og resten af Europa styres af et nationalsocialistisk regime fra Berlin. De to forfattere Snorre og Sebastion forsøger at gøre oprør
Anmeldelse:
Anmeldelse af: Hans Broges Bakker af Christian Haun
Lille roman om et Danmark, der som vasalstat i over 30 år har været en del af et stortysk rige, styret fra Berlin. Romanen foregår i 1979 i Århus. Tyskland vandt faktisk 2. verdenskrig, og Danmark er ...
Satirisk roman om et par oprørske forfattere, Snorre og Sebastian, der agerer i et nutidigt Danmark og Europa, der regeres af et nationalsocialistisk regime styret fra Berlin. Ideologien er blevet udvandet til en parodi af et administrativt repressivt udbyttestyre i bedste stasistil, hvor Gyldendal er flyttet til Boston, og ingen længere kan huske hvorfor jøderne var "farlige". Den undergravende virksomhed foregår primært i Århus med afstikkere til København. De to undergrundsfyre fascineres eller infiltreres af helten eller (dobbelt?)agenten Vig, som både Rigets styre og de to prøver at opsøge. Læst i sin helhed er historien en smule mindre syret og mere veloplagt end handlingsreferatet lyder. Den har et latent kultpotentiale, men stoffet er ikke trimmet helt til. Romanen er let og hurtigt læst og ganske underholdende i sin egen gennemført frapperende stil med den rappe og højspændte dialog, der lykkes godt med det fortænkte, men underspillede univers. Man skal ikke forske så meget i den dybere mening for det hele er for ufarligt i satiren og dermed bliver pointens afsløring også uden den store effekt. CH spiller som i sine øvrige romaner godt og heftigt på parallelle verdener og vokabularier. Men samlet set bliver der denne gang trods de veloplagte tilløb fra det oplagte skrivetalent lidt for langt til inspirationskilderne Orwell og Madsen i Århus
