Helle Stangerup fortæller i "Saxo: hans værk, hans verden" om den danske historiker Saxo, der skrev dansk litteraturs første hovedværk, "Krøniken om danskernes bedrifter". Denne bog beskæftiger sig med Saxos liv og levned, om hans manuskripter og hans arbejde og den kulturarv, som fulgte ham. Derudover kommenterer Helle Stangerup på et udvalg af Saxos sagn for at skabe en forståelse af den historiske sammenhæng, som sagnene blev skrevet i.
Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.
Om krønikens skæbne fra den blev skrevet af Saxo omkring år 1200. Med udvalg af Saxos sagn med kommentarer til forståelse for deres historiske sammenhæng
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Helle Stangerup (HS) udgav Saxos Danmarkskrøniken i 1999. Denne beslægtede udgivelse har et andet fokus, idet forf. i bogens første del beretter om krønikens tilblivelse, dens udgivelseshistorie og ikke mindst dens autenticitet og værdi som kilde til den tidlige danmarkshistorie. Det gøres i en række kapitler hvor HS nærmest i essayets form præsenterer dels Saxos eget arbejde, den smule vi nu engang ved, dels filologen Christiern Pedersens arbejde med at få værket trykt i en latinsk udgave i Paris i 1500-tallet. Siden følger Anders Sørensen Vedels danske udgave fra 1575, Grundtvigs gendigtning i 1800-tallet frem til Karsten Friis-Jensens tekstkritiske udgave fra år 2000. En bio- og bibliografisk udredning inden bogens anden halvdel der rummer et udvalg af Saxos kendte og mindre kendte skildringer om Rolf Krake, Vermund & Uffe, Regnar Lodbrog m.fl. Alle ledsaget af HS's kommentarer til teksten der underligt nok ikke tager afsæt i hendes egen gendigtning fra 1999, men i Jørgen Olriks fra 1912 gendigtet af Christina Obel. En anderledes, men i grunden ganske vidtfavnende Saxo-udgivelse der søger at sætte såvel værk som indhold ind i en nutidig forståelsesmæssig fremkommelig ramme, og gør det flot også hvad angår udstyr og layout. En udgivelse der må påkalde sig interesse overalt
