Det er ikke alle forfattere, der får genrer eller stemninger opkaldt efter sig, men 'det Morten Korchske' skaber for mange billeder på nethinden af idyllisk landsbyliv og menneskelige dramaer. Morten Korch var en af det tyvende århundredes mest læste forfattere, og hans eget liv var ikke ren idyl. Via efterladte dagbøger og private papirer tegner historiker Maria Rytter et fascinerende portræt af Morten Korch, hans opvækst og vej imod forfattergerningen, hans temperament og hans kvinder. Selvom forfatteren ikke selv betegner bogen som en biografi, så efterlader den læseren med et langt mere nuanceret billede af Danmarks mest læste og mest forkætrede forfatter.
Dagbøger og efterladte papirer, der beskriver Morten Korchs (1876-1954) liv, før han blev forfatter
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Disse dagbogsoptegnelser, breve og erindringsskitser dækker perioden 1876-1914, fra Morten Korchs fødsel til forfatterskabets begyndelse. Bogen er god som kilde både til Morten Korch og til livet i årene omkring 1900. Der er hovedvægt på forfatterens egen dagbog, og den er fængslende i sin tvetydighed: Fortæller han virkelig om sig selv, eller er det hans iscenesættelse af sit eget liv? Man får indtryk af et modsætningsfyldt menneske, der tørstede efter anerkendelse og kærlighed. Der er fokus på hans ungdom som købmandslærling og på årene derefter som handelsmand og fabrikant. Vi hører mest om hjemmelivet med kone og seks børn, og han beretter detaljeret om sine økonomiske bekymringer i forretningslivet. Men han fortæller også om sin kærlighed til kvinder og sin glæde ved sidespring. Bogen er rigt illustreret med fotos og forsynet med ordforklaringer, som peger mod en målgruppe af yngre Korch-fans, de samme som har set Christian Braad Thomsens portrætfilm fra 1999 og læst Carsten Berthelsens biografi Morten og det danske guld, 1998. Bogens forskellige afsnit er fint kædet sammen af Maria Rytter, som er historiker og i 1994 arrangerede en stor udstilling om Morten Korch på Odense Bymuseum Møntergården
