Engang levede den store mammut og andre kæmpe-dyr, som nu er uddøde.
Her kan du høre og læse om mammutten.
Hvordan den levede, og hvordan den så ud.
Du kan også høre og læse om kæmpe-ulve, kæmpe-dovendyr og sabel-katte.
Mammutterne er uddøde nu.
De forsvandt for 10.000 år siden.
Bent Jørgensen, født 1933, dansk zoolog. Allerede som 17-årig udviste han interesse for zoologiske haver og stod egenhændigt bag udgivelsen af bladet "International Zoo News", der nu udgives i England. I 1965 blev han cand.mag. i zoologi og fik samme år ansættelse ved Zoologisk Museum. Her ledede han opbygningen af udstillingerne – efter økologiske principper og med moderne teknik. Senere blev han direktør for Zoologisk Have, og også her forestod han med stor kompetence og opfindsomhed en gennemgribende fornyelse af bl.a. børnezoo, abejungle og tropehus samt en præsentation af dyrene i henhold til geografisk forekomst. Bent Jørgensen har udgivet talrige artikler og en række bøger for både børn og voksne med dyre- og zooformidling på højt niveau. Særligt kan fremhæves "Opfindsomhed i dyreverdenen", "Efterskrift på væggen" og "Dyret i dit spejl".
Mammutter i Sibirien og Nordamerika, ulve, hulebjørne, sabelkatte, kæmpedovendyr, skjolddyr, næsehorn og kæmpehjorte. Hvor blev de af? Med stavelsesdelte ord
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Letlæst fagbog om et godt emne. Det meste af bogen er om mammutten, mens andre uddøde pattedyr blot nævnes kort, f.eks. sabelkat, kæmpedovendyr, uldhåret næsehorn og kæmpehjort. Forhistoriske dyr er et spændende emne for mange børn, dog er dinosaurerne i kraft af deres farlighed nok de mest spændende. Der findes, måske derfor, ikke meget om mammutten, faktisk ikke noget direkte sammenligneligt. Det nærmeste vi kommer er litteraturlistens eneste henvisning, den noget sværere Mammutten og andre fortidsdyr (1988). Teksten er letlæst og sat med store typer. Sammensatte ord er delt. Bogen er iflg. forlaget til "den rutinerede overgangslæser" og kan læses af børn fra ca. 8-9 år. Ud over de lidt stive tegninger i s/h og farver er der nogle få fotos. Det er en pæn lille bog, der dog vil komme til kort, hvis den skal konkurrere med de mange farvestrålende bøger om dinosaurer og forhistorisk dyreliv. Men som læsetræning vil den samtidig give viden om et interessant emne. Forfatteren, den tidligere zoo-direktør, har før beskæftiget sig med disse uddøde dyr, og han har også skrevet Dinosaurer - og andre kæmpeøgler, der udkommer samtidig