"Skal vi ses?" er en del af Hip-serien, der består af letlæste bøger til unge, hvor der er fokus på venskab, kærlighed og andre temaer, som optager målgruppen. Serien er inddelt i tre sværhedsgrader. “Skal vi ses?” er en Hip 5-bog.
Det er ikke altid let for unge at finde spændende bøger, hvis deres læsekompetencer ikke helt tilsvarer deres alder. Serien Hip er udviklet særligt til unge med læseudfordringer. De tager fat på emner, som er relevante for målgruppen - fx kærester, den første gang, venner/veninder, spiseforstyrrelser, kriminalitet, alkohol osv. Der er tænkt over, at bøgerne skal være spændende, så de unge får lyst til at læse bogen til ende. Ofte havner hovedpersonen i et dilemma. Skal jeg bryde reglerne eller overholde dem? Skal jeg følge min samvittighed eller gøre, som vennerne forventer?