Hunde kan trænes til mange ting. Bogen om servicehunde fortæller om en hund, der er trænet til at hjælpe en handicappet med en masse praktiske ting, og en anden hund, der er socialhund for et handicappet barn.
Den danske forfatter Per Straarup Søndergaard (f. 1962) debuterede som forfatter i 1986 med børnebogen "Sigurd og Lille Benny". Siden har Per Straarup Søndergård udgivet bøger inden for mange forskellige genrer, heriblandt faglitterære børnebøger, læse-let bøger og fagbøger om kriminalitet for voksne.
Beskriver to servicehunde og deres ejere. Den ene er trænet til at hjælpe en handicappet med praktiske ting og den anden er trænet som socialhund til et handicappet barn
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Letlæst fagbog om servicehunde. I tekst og fotos beskriver den det imponerende samarbejde mellem menneske og hund. Indholdet falder i 2 dele. 1. del handler om Ole, der har fået amputeret både arme og ben efter en ondartet blodsygdom. Han har servicehunden Silvan som trofast følgesvend, der hjælper ham med praktiske opgaver, skaber kontakt og styrker Oles mod og humør. 2. del handler om den 11-årige Frederik, som er født med rygmarvsbrok, og derfor er stærkt gangbesværet. Han har fået tildelt servicehunden Speedy, der sikrer ham den daglige motion, løser små opgaver for ham og giver Frederik ansvar. Hvert opslag suppleres af en faktaboks med nyttige oplysninger. Sproget er levende og teksten sat i to spalter. Sammensatte ord er forsynet med delestreger. Svære ord og fagudtryk er skrevet med kursiv og kan slås op i den uddybende ordforklaring bagest i bogen. Her findes også faktasider om servicehunde, en annoteret bogliste og en liste over internetadresser. Det er den første behandling af emnet i bogform. Velegnet til emnearbejde. Fra 9 år