Da kemikeren Erik Poulsen opdager, hvordan man kan forandre et grundstof til et andet – og dermed fremstille guld af billigere stoffer – regner han med at blive berømt for sin opdagelse. I stedet ender han som en hjemløs flygtning efter at have afslået generøse tilbud fra flere nationer for opdagelsen, idet han mest af alt er interesseret i æren og berømmelsen som opdager af processen.
Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.
Otto Martin Møller (1860-1898) var en dansk forfatter og kongelig translatør. Hans mest kendte værker er Reformatoren fra Galilæa (1885) og Guld og Ære (1895).
Der er tale om en glemt roman fra 1895 af en nu ukendt dansk forfatter. En af menneskehedens ældste og hedeste drømme går i opfyldelse takket være en ung dansk kemiker, der opdager, hvordan man kan forvandle uædle metaller til ædle (guld, sølv, platin). Kemikeren er en idealistisk videnskabsmand, for hvem æren ved at have gjort opdagelsen er det vigtigste. Men da han prøver at vise sin opdagelse til bl.a. ledende politikere og finansfolk gør de ham opmærksom på, at verdens økonomiske system vil kollapse (der var guldmøntfod i 1895 i alle lande). Men han vil ikke høre, især efter han bliver besnakket af en socialist. Opdagelsen slipper ud, og civilisationen bryder på det nærmeste sammen, der bliver storkrig m.m. Romanen har megen social indignation, omend der ironiseres over den naive idealisme hos kemikeren og socialisten. Men bogen er først og fremmest elementært spændende og holder sin læser fanget med "hvad sker der nu?". Den er på visse punkter gammeldags i sin naturlyriske skildringer og i det idealistiske kærlighedsforhold mellem kemikeren og hans unge kone, men har helt elementært en god, velfortalt historie, der ikke er tynget af psykologiseringer. Efterord med beskrivelser af forfatterskabet og værket her i den datidige sammenhæng ved Science Fiction Cirklens redaktør og udgiver Niels Dalgaard
