"Kaptajn Søbjørn har hugget armen af en kæmpe-blæksprutte," sagde jeg. "Blæksprutten havde angrebet ham og ville trække hans skib ned på havets bund. Heldigvis havde kaptajnen diamant-dolken ..."
Kaptajn Søbjørn oplever hver dag et nyt spændende eventyr ude på havet. Det er Jonas' morfar, der finder på dem. Og det er Jonas, der lytter. Men så dør Jonas' morfar lige pludselig. Jonas savner ham. Og kaptajnen er sur. Han driver planløst rundt på sin skonnert og keder sig. Hvorfor vil Jonas ikke hjælpe ham? Men Jonas er alt for ked af det. Lige til Janina dukker op ...
