Da japanerne i 1941 angriber Pearl Harbor, bliver Hiroko fjende i et fremmed land. Hun bor hos sin japanske familie i USA og studerer på et college – og pludselig er hun uønsket.
Hun forelsker sig i en amerikansk mand, men kan ifølge californisk lov ikke gifte sig med ham. I stedet er hun tvunget til at følge onklens familie i interneringslejr og oplever, hvordan hele deres tilværelse bliver splittet, og hvordan familiens ære trædes under fode.
Men hun vil ikke lade sig kue …
Danielle Steel (f. 1947) mestrer som ingen anden kunsten at skrive spændende underholdningsromaner om romantiske forviklinger. Hun har skrevet mere end 100 bøger og er oversat til mere end 40 sprog. Med over 650 millioner solgte bøger på verdensplan og over tyve af hendes titler filmatiseret er hun elsket af læsere over hele kloden.
Den smukke 18-årige pige Hiroko bliver i 1941 af sin moderne far sendt til familie i Californien for at studere. Efter Pearl Harbor ændres livet dramatisk, og japansk-amerikansk kærlighed har trange kår
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Genremæssigt hører denne forfatter jo ubetinget til i trivi'ernes verden. Hun kan præstere velkonstruerede historier, spændingsdelen fungerer som regel upåklageligt i sammenhængen, og alle beskrivelser er omhyggeligt detaljerede. Det hele forbliver bare på klichéernes niveau, alt er overflade, intet engagerer for alvor, og sproget efterlader læseren med en underlig flad fornemmelse. Denne fortælling er en opsang til amerikanerne om behandlingen af de i USA bosatte japanere efter Pearl Harbour under 2. Verdenskrig. Unge Hiroko kommer til Californien for at bo hos sin onkel og gå i skole, og hun må følge med i interneringslejr. Hiroko forelsker sig i en ung amerikaner, og også dette forhold er med til at understrege de etniske problemer. Beskrivelserne af japanernes forhold i USA er ganske tankevækkende, ligesom de unge japaneres afmægtige frustrationer over ikke at høre til noget sted kan minde os om hverdagsproblemer i vores eget land. Hvor er det dog en skam, at sproget ikke kan løfte fortællingen lidt mere, D. Steel's historier fungerer vist bedre som blanke filmatiseringer til tv