Guds barmhjertighed

Kerstin Ekman er en af nutidens store fortællere, og her har hun begået et nyt pragtværk, som holdt mig fanget gennem alle 450 sider. Romanen har en god, realistisk handling, sproget er en nydelse at læse, og personerne er godt tegnede. Jeg forventer stor – fortjent – efterspørgsel. De forskellige handlingsforløb knyttes sammen via den unge Hillevi, som i 1916 rejser til en lille afsides by i Jämtland, hvor hun skal virke som jordemoder. Bag sig har hun sit pæne, borgerlige hjem i Uppsala og en hemmelig forlovelse med præsten Edvard. I Jämtland møder hun en helt anden verden, der blandt andet finder udtryk i samernes fortællinger og sange. Her er naturen storslået, men også farlig, og liv og død er tæt forbundne. Hillevi forsøger at bekæmpe fattigdom og overtro med karbol og fornuft, men må se i øjnene, at hun også selv har ustyrlige drifter i sig, da den mørkøjede, sensuelle Trond slænger et nyflået ulveskind for hendes fødder som en kærlighedsgave. Guds barmhjertighed er første del af en planlagt trilogi med fællestitlen Ulveskindet, og uh, hvor man venter utålmodigt på næste del