Thomas Thurah fortæller nøgternt, med støtte i sine forældres breve, dagsbogoptegnelser, deres og sine egne erindringer, en personlig historie fra de store forandringers tid. Den begynder i årtierne før Anden Verdenskrig og med dydsiret kristendom og troen på fædrelandet og lange arbejdsdage og kulminerer med velstandsboom, store biler og lyse udsigter, men også med hustruvold, skilsmisser, ensomhed, druk, psykisk sygdom og selvmordsforsøg.
Erindringsroman om to forældre, der trods fælles kristent værdigrundlag langsomt men sikkert glider fra hinanden og en søster, der også går i opløsning
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Thurah, der har udgivet en del litteraturhistoriske bøger, senest Hvad siger du, Oskar?, 2003, beskriver i denne bog først og fremmest sine forældres historie. Thurah er født i 1963 som den yngste af 4 børn ind i en familie, der på godt og ondt gennemlever de turbulente forandringer i levevilkår, arbejdsliv og kønsroller i især 50erne og 60erne. Han gør det gennem fire isolerede historier, hvor faderens, moderens og en afdød søsters historier sættes op mod beretningen om en kammerat, hvis familie er traditionel håbløs med hustruvold og anden mishandling. Sådan er Thurahs familie ikke, men alligevel går det stille og roligt galt hen mod forældrenes bitre skilsmisse i 1975 og søsterens misbrug, selvmordsforsøg og psykiske sammenbrud. Fortællingerne er uhyre solidariske med hovedpersonerne, og får gennem især forældrenes opvækst og værdier vist vidt forskellige historier om et tilsyneladende trygt og godt kristent ægteskab. Samtidig fortælles historien om de to årtiers spor i Danmark og især i Silkeborg, godt dokumenteret af forældrenes breve og klip fra lokalaviserne. En gribende personlig bog, der rummer så meget alment stof, at den også kan læses som en god roman
Lån bogen på En meget personlig roman om en drengs familieliv i 1960/70'erne. Samfundet undergår voldsomme ændringer, og forældrenes ægteskab er en evig kamp. De fire historier handler om hovedpers...
