- Fyr Hækkerup, var det eneste råd, Jens Otto Krag gav til Anker Jørgensen, da han overlod ham statsministeriet i 1972.
Per Hækkerup (1915-1979) fik dog en central placering i Anker Jørgensens regering, men det er karakteristisk, at Hækkerup gennem hele sit politiske liv vakte stærke følelser, både hos modstandere og tilhængere.
Per Hækkerup var som politiker en meget karakteristisk type, som i dag er forsvundet fra dansk politik – berømt og populær for sin rappe replik, sine store cigarer og mange tynde whiskysjusser. Han var en usædvanlig politisk begavelse og en eminent taktiker, som trivedes som en fisk i vandet i Christiansborgs korridorer og gennem mere end tre årtier stod centralt i dansk indensrigs- og udenrigspolitik.
Dette er historien om politikeren Per Hækkerup, hans vilje til magt – og hvorfor han ikke nåede helt til tops, som han egentlig gerne ville.
"Bogen er rig på oplysninger, detaljer og anekdoter... Det er rigtig godt gjort af Nikolaj Bøgh." - Information
Nikolaj Bøgh (f. 1969) er cand.scient.pol. og arbejder som presserådgiver. Han har tidligere blandt andet udgivet bogen "Jens Otto Krag: Man har et standpunkt... Taler og artikler 1948-78".
Historien om mennesket og politikeren Per Hækkerup (1915-1979), udenrigsmininister i Jens Otto Krags og Anker Jørgensens regeringer
Anmeldelse:
Anmeldelse af: Hækkerup af Nikolaj Bøgh
Lån bogen på En velskrevet, velresearchet og underholdende biografi om Per Hækkerup, som var en fremtrædende og farverig politiker i dansk politik gennem næsten 30 år. Nikolaj Bøgh, der er poli...
Der udkommer i disse år mange politiske biografier. Her gælder det Per Hækkerup (1915-79), folkekær politiker og magtfuldt kraftfelt i dansk inden- og udenrigspolitik, som dog døde uden at få opfyldt sine inderste ambitioner om en national eller international toppost. Bogen er skrevet af cand.scient.pol. Nikolaj Bøgh, som baserer sin bog på Hækkerups dagbøger siden 1932 og et fint samarbejde med familien, som jo stadig markerer sig i Socialdemokratiet. Bogen fortæller indledningsvis om bedsteforældre og forældre (politikere i flere generationer), opvæksten i Ringsted og København, studier og politisk ungdomsarbejde etc. indtil PH blev folketingsmedlem i 1950, placeret i Socialdemokratiets magtcentrum, og med et med tiden mere og mere modsætningsfyldt og anspændt forhold til Krag. Om tiden som udenrigsminister i en turbulent tid (kold krig, Cubakrise, apartheid, Vietnam, EF's start), hvor han dygtigt og med medfødt politisk tæft placerer Danmark på verdenskortet i hidtil uset grad. En eminent taktiker med rap replik, som arbejder i døgndrift på morgenbajer, cigar og whiskysjus. Markant, folkekær, folkelig - stort format både menneskeligt og politisk - elsket eller hadet. Der er stor interesse for gode politiske biografier, og her er en, som uden at dvæle ved privatlivet, belyser en politiker, der huskes, og en lang og spændende periode i dansk politik