Bonsai er en roman om kærligheden mellem Nina og Stefan, to vidt forskellige mennesker, en kærlighed, der vare ved til døden, uden hensyn til hverken skel eller brud, grænser eller fornuft; en roman om det stærke, skrøbelige liv, der kan udfoldes og stækkes, formes og begrænses, både af mennesket selv og dets omgivelser.
Beretningen om Nina og Stefans livslange kærlighed, med alle dens åbnende og begrænsende facetter, fortalt dels af dem selv, dels af andre i en kaleidoskopisk mosaik
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Kirsten Thorups første roman i 6 år har formentlig hendes eget liv som stof men er et vidt og intenst kunstværk langt fra nøgleromanen. Romanen er historien om provinspigen, der bliver gift med kunstneren i storbyen og må lade sine normer bag sig og tilpasse sig hans storby-stil med forkastelse af traditioner og leve livet på hans betingelser. Han begynder som maler men ender som teatermand. Hun begynder som studerende og ender som forfatter. De elsker hinanden uophørligt, men de skilles, han tiltrækkes af mænd, hun har elskere. Han får AIDS, og hun er med i planlægningen af hans selvmord, da sygdommen har knækket ham. Det er bogens handling, men den er fragmentarisk fortalt, med indledende og afsluttende spejlende kapitler og handlingen fortalt som breve, som monolog, dagbøger. Titlens symbol, dværgtræet, der klippes med stor kunst kan passe på såvel stil som på (nogle af) de måder, de agerende behandler hinanden på. Men et andet centralt motiv er drømmen om ur-enheden, før urskabningen blev til mand og kvinde, før ur-kontinentet kom i opbrud. Det er klangbunden i denne kærlighedshistorie, der kan være noget krævende men som bør begejstre ikke mindst Thorups i forvejen store publikum
Efter mange års venten har Kirsten Thorup beriget os med endnu en roman. Romanen udforsker på glimrende og forfærdelig vis individet i krise. Efter mange års venten er der kommet en ny roman af Kirste...
