Vinderkoncepter : brugerdrevet innovation og forretningsudvikling
(2015)
Vinderkoncepter giver opskriften på, hvordan virksomheden ved at inddrage brugere og kunder i og ved at tænke i helheder kan skabe innovation og konceptudvikling, der virker.
Forfatterne anbefaler en metodisk tilgang, hvor virksomheden studerer kundernes adfærdsmønstre og præferencer samt bruger design- og visualiseringsværktøjer.
På baggrund af dette kan virksomheden udvikle. designe og tilpasse lige præcis de produkter, der reelt skaber merværdi for kunden.
Beskriver hvordan virksomheder ved at inddrage brugere og kunder og ved at tænke i helheder kan skabe innovation og konceptudvikling
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Både indenfor det offentlige og det private er der er et stærkt ønske om at udvikle virksomheder, men mange har også erkendt, at de gode ideer sjældent kommer af sig selv. De to forfattere, Søren Merit og Trine Nielsen, beskriver her grundigt, hvordan man med fordel kan inddrage brugere og kunder i udviklingsprocessen. Overordnet lader forfatterne brugervinklen indgå i en metode, de selv betegner som "konceptuel opdagelse", og målet er, som det fremgår af navnet, at fokusere på udviklingen af koncepter mere end enkeltstående produkter og services. Bogen er tænkt som en kogebog, som giver nogle praktiske anvisninger, der er teoretisk velfunderede. Bogen er opbygget, så den gennemgår alle elementer i processen fra præmisserne over metoderne og den ledelsesmæssige iscenesættelse til perspektiverne. Begge forfattere har en bred erfaring. Både fra egne ledelsesopgaver og fra forskellige konsulentopgaver. Selvom de eksempler der inddrages alle er fra det private, har bogen også et budskab til offentlige ledere. Indholdsmæssigt mere end sprogligt er niveauet højt. Den kan læses som inspiration af ledere, men vil fungere bedst i et styret forløb, hvor en hel gruppe inddrages i udvikling af metoden i en konkret virksomhed