Der bor en nisse i en vaskekælder i en lille, snottet landsby langt ude på landet. Han har det i bund og grund fint. Men en dag beslutter nissen, at han vil være berømt, og rejser til hovedstaden. Her ender han i et bur i zoologisk have. Måske er det alligevel ikke sagen at være berømt ...
Kim Fupz Aakeson (f. 1958) er en dansk forfatter. Han har skrevet bøger til både børn, unge og voksne, filmmanuskripter, dramaer og tegneserier, og han har fået tildelt indtil flere priser og legater for sit arbejde – blandt andet Kulturministeriets Børnebogspris, Statens Kunstfonds arbejdslegat, Børnebibliotekarernes Kulturpris og Gyldendals Børnebogspris.
En nisse tager ind til hovedstaden for at blive berømt. Den ender i et bur i Zoo og finder ud af - sammen med de vilde dyr - at det er bedre at være fri end berømt. Velegnet til oplæsning
Anmeldelse:
Anmeldelse af: Nissen der ville være berømt af Kim Fupz Aakeson
Aakesons bog er særdeles velegnet til både højtlæsning og selvlæsning fra cirka 10 år. Voksne bør også læse den, den luner godt i vinterkulden. Tænk at være noget så sjældent som en nisse og så bo i e...
Bortset fra omslaget, der nu fremtræder nytegnet og i julens farver med den rødklædte nisse på grøn baggrund, er der kun det glittede hvide papir til forskel fra 1. udg. fra 1985 af denne dejlige historie om nissen, der bliver træt af at leve i ubemærkethed i en vaskekælder og derfor tager ind til den store by for at blive feteret og komme i fjernsynet. I fjernsynet kommer han da også men uden den store luksus og fra det bur i Zoo, hvor de smarte forretningsmænd har sat ham på udstilling, og hvorfra han tager alle dyrene med sig ud i friheden, da han får fat på nøglerne. Det er en tidløs og klassisk Fupz-historie gennemillustreret med de velkendte enkle og udtryksfulde tuschtegninger og med det sædvanlige lune, det blomstrende sprog og den barnlige (i allerbedste forstand) logik. En julehistorie af en lidt anden og meget forfriskende slags. Til oplæsning fra ca. 4 år og selvlæsning fra ca. 10