Majbritt Maria Lundgaard tager kommende og nye mødre med HELT ind i kontrolrummet. Majbritt blev selv mor i 2020. Og nu skal svesken på disken; sandheden om hvordan, det føles at blive mor for første gang.
Hvad stiller man op med et ægte barn?
Med sig selv?
Sit parforhold og selvopfattelse?
Og ikke mindst – kommer mon sexlysten nogensinde igen?
Gør kroppen?
Evnen til at holde på tis?
Kan man leve et helt år uden søvn og personlig hygiejne?
Hvorfor bliver man vred på sin egen mor?
Og har man stadig et job, når man er færdig med at være på barsel?
SKAL man kunne sit barns CPR-nummer?
Bogen er gennemillustreret af tegneren Kristina Bernat.
En kærlig og sjov fortælling om det første år som mor. Henvender sig til kommende og nye mødre
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
En velskrevet og underholdende bog om at blive mor for første gang. Personligt og ufiltreret fører Majbritt Maria Lundgaard læseren igennem hele følelsesregistret, som de fleste nybagte mødre vil nikke genkendende til. Med en blanding af alvor og humor fortæller forfatteren om alt fra da hun mødte sin kæreste, graviditeten, fødslen, parforholdets udfordringer, de perfekte mødre på Instagram, arbejdspladsen, ligestilling til kampen om at få dagligdagen til at fungere