"Kvindelitteratur og kvindesituationen" er forfatterens afhandling fra 1976 og handler om kvinders litterære produktionsvilkår. Gennem analyser af Tove Ditlevsens og Jette Drewsens forfatterskaber undersøger Anne Birgitte Richard kvinders vilkår og betingelser for at arbejde som kunstnere, samt hvad disse betingelser betyder for læsningen og fortolkningen af deres værker. Undervejs reflekterer Anne Birgitte Richard over kvindelitteraturens emancipatoriske muligheder, og over hvilke krav man kan stille til en frigørende kvindelitteratur. Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af litteraturens frigørende potentiale og er i dag stadig yderst relevant læsning for både mænd, kvinder og alle derimellem.
Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.
Bogen er forf.s afhandling som kandidatstipendiat ved Kbh.s universitet. Den veksler mellem konkrete værkanalyser af Tove Ditlevsens forfatterskab og Jette Drewsens to romaner Hvad tænkteegentlig A rendse og Fuglen. Der gøres specielt opmærksom på angsten som fællestræk ved disse to forfattere. Disse analyser udspaltes i teoretiserende afsnit af marxistisk observans, isprængtcitater og sammendrag af forfattere, som p.t. diskuteres blandt intellektuelle (Bloch, Brückner, Habermas, Lukacs). Det er ubetinget godt, at der nu skrives bøger af kvinder om kvinder, med henblikpå en større selvforståelse. Det er imidlertid forstemmende, at Richard tilsyneladende helhjertet viderefører det (mands-) universitetsprægede sprogbrug, hvor sætninger af ydersteuigennemskuelighed ved nøje granskning viser sig enten at være hul tomgang eller også at kunne siges på dansk, så meningen bliver forståelig. Bogen vil have meget begrænset brugsværdi for de(undertrykte) kvinder, den skulle henvende sigtil. Den vil kunne anvendes af studerende, og dens umiddelbare værdi vil ligge i tekstanalyserne - ikke mindst af Jette Drewsens romaner
