Det er synd for Stijn. Frygtelig synd, at han nu er alene tilbage med Luna, efter at hans smukke Carmen er død. Så synd, at han bliver nødt til at gå i byen hver aften og vælte sig i sprut og coke og damer.
Den søde Roos er der selvfølgelig stadig som en fast støtte, og det er dejligt at nyde lidt hjemlig hygge med hende en gang om ugen. Hun må bare for alt i verden ikke opdage, hvor mange kvinder han ellers har gang i. Vildere og vildere bliver det, indtil han får et wake up-call, der får ham til at huske sit løfte til Carmen: ´Jeg skal nok passe godt på din datter.´
Han trækker stikket ud og beslutter sig for at rejse med Luna til Australien på ubestemt tid. Her skal de lede efter spor fra en rejse, Carmen foretog i sin ungdom. Her skal de være sammen bare de to, og her lykkes det omsider Stijn at konfrontere sorgen.
Ray Kluun fortsætter i denne roman den delvis selvbiografiske fortælling om Stijn, som vi først mødte i En slags kærlighed.
