"Roser og laurbær", der oprindeligt udkom i 1978, er en afhandling om den danske forfatter og kvindesagsforkæmper Thit Jensens forfatterskab. Forfatterskabets gennemgående tema var kvindens stilling i samfundet og misforholdet mellem kvinders arbejde og deres juridiske rettigheder. Thit Jensen var stærk fortaler for kvinders ret til uddannelse og arbejde, men værnede i lige så høj grad om moderskabet og ægteskabet som institution. Splittelsen mellem de borgerlige kerneværdier som ægteskab og reproduktion og de mere socialistiske – og på den tid radikale – ideer om kvinders frigørelse gennem arbejde skildrede Thit Jensen i sine romaner helt fra det tidlige forfatterskab. Gennem analyser af tre udvalgte værker beskriver Elisabeth Møller Jensen den danske kvindekamps udvikling og udfordringer gennem det 19. og 20. århundrede.
Elisabeth Møller Jensen (f. 1946) er dansk kønsforsker og forfatter. Hun er uddannet mag.art i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og var i perioden 1990-2014 direktør for KVINFO. Møller Jensen har i en årrække været anmelder ved forskellige dagblade og var med til at koordinere og redigere et stort forskningsprojekt, der mundede ud i fembindsværket "Nordisk Kvindelitteraturhistorie".
Den socialistiske strategi for kvindens frigørelse må være at kræve hendes inddragelse i den samfundsmæssige produktion og samfundsmæssiggørelse af reproduktionen, fastslår LMJ i sinindledning. Thit Jensens kvindepolitiske forfatterskab, der - spm LMJ definerer det - omfatter primært Højeste Ret. 1913, Gerd, 1918, Den erotiske Hamster, 1919 (og Aphrodite fra Fuur, 1925) kan udfra en ideologikritisk læsning tjene til beskrivelse af kvindekampens vilkår i det kapitalistiske samfund. TJ arbejder i borgerskabets interesse, når hun udfolder »ideologien om ligestilling mellemmand og kvinde« (det giver kapitalen kvalificeret arbejdskraft), samtidig med at hun udfolder »ideologien om kvindens modernatur« (det sikrer fastholdelsen af den private reproduktion). Det er detstadigt gentagne og mislykkede forsøg på at forene disse to ideologier, der er nerven og drivkraften i forfatterskabet, og det er i afdækningen af uforligeligheden, LMJ's læsning giverforfatterskabet et progressivtaspekt. - Afslutningsvis gør LMJ op med dels Susanne Fabricius' efterord til nyudg. af Gerd, 1975 - og med Birgitte Borgens Thit Jensens samfundsengagement, 1976,(lek-tørudt. 512 666 5), og skønt LMJ's begavede speciale ligger på et relativt højt sprog- og abstraktionsniveau (altså: primært for studerende og måske studiekredse), bør det nok anskaffes isamme omfang som sidstnævnte. Kort litteraturliste
