Den polske filminstruktør Krzysztof Kieślowski opnåede stor anerkendelse før hans død i 1996. Gennemgående temaeri hans film er kærlighed som metafysisk kraft, menneskers afstand til livet, eksistentielle valg, livsløgne og selvbedrag. Den høje status skyldes også det særegne filmsprog, som Kieślowski udviklede. Filmene er på engang enkle og komplicerede, realistiske og symbolske, moderne og umoderne. Bogen går i dybden med alt fra den visionære "Jeg – en amatør", mesterværket "Blind kærlighed", tv-serien "Dekalog" samt trilogien "Blå", "Hvid" og "Rød".
Erik Svendsen er cand. mag. i nordisk filologi og filmvidenskab. Til daglig er Svendsen lektor ved RUC, hvor han blandt andet underviser i dansk litteraturhistorie, medieanalyse og kulturjournalistik. Udover sit virke som underviser og forsker er Erik Svendsen forfatter til en række bøger om medier og litteratur.
En auteur-analyse af ikke mindst voyeurismen i den polske instruktørs film. Skrevet af en cand.mag i dansk og filmvidenskab, af os nok mest kendt som litteraturanmelder i Politiken og Jyllands-Posten. Han har skrevet om Kieslowski bl.a i antologien Stil på strimler, 1992 og i Kosmorama og har selvfølgelig stor viden om Dekalog og Blå, Hvid, Rød, samt de tidlige film, som bliver grundigt gennemgået. Men jeg synes, at det ofte er så indforståede analyser, at man har svært ved at følge med, hvis man ikke har filmene meget præsent. Selv om jeg både har set filmene og læst manuskripterne for et par år siden, så savnede jeg et resumé af handlingen inden analyserne sætter ind. Men hvis man låner en stabel Kieslowski- videoèr og læser bogen samtidig, vil den sikkert være meget givende. Jeg synes dog også, at det er en mangel, at Dekalog ikke sættes i forhold til De ti bud og kristendommen, som er udgangspunktet. Jeg synes, at interviewbogen Kieslowski om Kieslowski, 1994 var mere udbytterig end Svendsens ret akademiske og fremmedordsspækkede bog, men selvfølgelig supplerer de hinanden. Godt omslag og 8 sider med film-fotos, samt fyldig litteraurliste og filmliste, hvor interviewfilmen I am so-so, dog mangler
