Klaus Høeck: Sorte sonetter : et digt
LånPrøvHuskeliste
LånPrøvHuskeliste

Sorte sonetter : et digt

Af Klaus Høeck (2022)

Klaus Høecks "Sorte sonetter" er ikoniske digte fra 1981, udråbt som en af de stærkeste repræsentanter for den danske politiske digtning i anden halvdel af det tyvende århundrede; værket læses endnu og bliver ved med at inspirere yngre generationer. 

"Sorte sonetter" er digte om palæstinensisk terror, fortalt i et vildt og grænsesprængende sprog, nogle gange syngende, nogle gange råbende; et forsøg på at forstå noget, som måske ikke kan forstås, tænde et lys for retfærdigheden, standse det syge og sorte hjerte. 

Efter fyrre år er digtene stadig lige politisk vedkommende, og deres radikale formeksperimenter virker endnu friske og poetisk nyskabende. 

Kort beskrivelse

Anmeldelse:

Lektørudtalelse

Som en logisk fortsættelse af Høecks forsvar for Ulrike Marie Meinhof i bogen af samme navn (1977) og hans hudflettende kritik af det vesttyske samfund i Winterreise (1979) kommer nu dennesamling. Bogen er skrevet i 1977, efter Müncbenolympiaden, som et forsvar for og en hyldest til gruppen Sorte September, Yassir Arafat og Mellemøstens baggårdsbørn, palæstinenserne. Den består afen suite på tres apostrofiske, sonetlignende digte, hvori Høeck lidenskabeligt i en vekslen mellem argumenter og udbrud forsvarer palæstinensernes rettigheder og deres mål og midler, men ogsåbegræder palæstinensernes og det israelske folks tragedie. Det er, som titlen antyder, en sort bog uden håb, et desperat skrig om retfærdighed og anstændighed, som kun brydes af bogens mekaniskesonetform, som inddeler digtene i linjer a 10 stavelser ofte med linjebrud midt i ord. En form som først irriterer, men efterhånden fastholder læserens opmærksomhed i det skrevne. En nødvendig bogi dag, hvor tiden mere endnogensinde får os til at omredigere
Læs hele anmeldelsen