Kvindehistoriker Nanna Damsholt undersøger i sin disputats "Kvindebilledet i dansk højmiddelalder" fra 1985 kvindesynet i Danmark omkring år 1200 på baggrund af, hvorledes kvinder fremstilles i litterære tekster på latin udgivet i Danmark på den tid. Hun fokuserer blandt andet på, hvilke rammer det patriarkalske samfund satte for kvinders liv, ideologisk, socialt og kulturelt, men hun kaster desuden lys over kvinders hverdag i perioden. Damsholt arbejder ud fra teorien om, at kvinders undertrykkelse i høj grad er historisk betinget og dermed foranderlig.
I indledningen til disputatsen udtrykker Damsholt sit ønske om, at bogen måtte få betydning for kvindebevægelsen ved at bidrage til en forståelse af sammenhængen mellem kvinders nutidige vilkår og forhold i fortiden, hvilket vakte stor opsigt og fik de mandlige opponenter op af stolene. Bogen er et interessant stykke kvindelitteratur og et kulturhistorisk værk.
Nanna Damsholt (f. 1935), dansk historiker, har været en central person i opbygningen af et dansk kvindehistorisk forskningsmiljø. I perioden 1985-2004 var hun ansat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning på Københavns Universitet. Hendes disputats "Kvindebilledet i dansk højmiddelalder" fra 1985, der må betegnes som et pionerarbejde, er det første større bidrag til udforskningen af periodens danske kvindehistorie. Den er endnu i dag et vigtigt bidrag til kvinde- og kønsforskningen i Danmark. Nanna Damsholt var den første danske præsident i International Federation for Women’s History, og hun er internationalt anerkendt og biograferet i leksikonet over kreative kvinder, Le Dictionaire des femmes creatrices en Europe.
Forf. er historiker, og denne bog er antaget af Københavns Universitet som doktordisputats. Forf. har undersøgt, hvorledes kvinder fremstilles i litterære tekster på latin udgivet i Danmarkomkring 1200. Bogen indledes med omtale af metoder og afgrænsninger. Der er selvstændige kapitler om kvinders stilling i det danske samfund og om kvindesynet i den vesteuropæiske katolsketradition, som har været forlæg for danske forf. Derefter gennemgås kvindesynet i danske historiske tekster, i særdeleshed Saxos Gesta Danorum, i de danske helgenlegender og endelig den øvrigelitteratur, f.eks. i Abbed Vilhelms brevsamling. Der er omfattende noter, udgaveoplysninger, liste over anvendt litteratur, engelsk resumé og register. Forf. har dels undersøgt, hvorledes kvinderfremstilles i teksterne, dels hvilke samfundsmæssige påvirkninger, der har fået forf. til at fremstille kvinderne således og dels, hvilken virkning det har haft på samtiden. Forf. arbejder ud fraden teori, at kvindersundertrykkelse i høj grad er historisk betinget og dermed foranderlig. Bogen er et interessant stykke kvindelitteratur og et kulturhistorisk værk. Den er velskrevet og en finrepræsentant for god, relevant forskning, der er gjort tilgængelig for bredere kredse
