Hæld

Selvom bogen kan være en forvirrende sag at læse, rummer den hemmeligheder som er værd at læse efter. For det er som om den i stedet for at beskrive naturen, forsøger at mime den oplevelse, man kunne have ved at befinde sig i den. Antallet af præpositioner og sammensmeltninger er enormt, og det siger noget om verdens sammensætning. I den forstand er "Hæld" nærmest et ontologisk skrift. Og her kan det ikke undre nogen, at sætningsstrukturer og tegnsætning ikke går, men allerede er gået i opløsning, hvorfor teksten minder mere om vejrtrækning og musik end et sirligt ordnet system. Det er i den grad behageligt at befinde sig i som læser, og glimtvis åbner der sig døre af betydning