Fotografering på analog film har fået en renæssance, så enkelt kan det vel siges.
I vores digitale tid ligger der et romantisk skær over den analoge fotografi. Selv i vores digitale fotografi tilfører vi det kornede "look" for at efterligne forskellige films udseende. Vi taler om specifikke films særlige udseende og deres følsomhed.
Går man lidt dybere så er det også vores behov for at sætte tempoet ned, fordybe os og skærpe vores kreativitet med begrænsninger, der får os til at søge tilbage til det analoge. De digitale kameraer udvikles løbende og er snart så perfekte, at vi som fotografer bliver næsten overflødige.
De gamle anloge kameraer har de begrænsninger, de hele tiden har haft. De kræver mere af os som fotografer, de kræver vi visualiserer, hvad vi ønsker at skabe på forhånd i stedet for blot at kigge på en skærm, for at sikre vi har fået motivet gengivet præcis, som vi ønskede.
Som fotografer tvinges vi dermed til at sætte tempoet ned, planlægge, indstille vores kamera manuelt og dermed være fotografer, der skabet billeder i nuet.
