"Det var for risikabelt. Det vidste han. Fornuften sagde nej. Men lysten! - den trak den modsatte vej. Han måtte have det tredje trofæ.
Indtil nu havde han taget på et bryst og rykket i en trusse. Han burde stoppe nu."
I Peter Mouritzens noveller bliver der taget chancer og overtrådt grænser. Personerne i de sytten fortællinger udfordrer og provokerer sig selv og andre. For nogle får legen med ilden skæbnesvangre konsekvenser, mens andre slipper med en overraskelse. Her er originaler og grå eksistenser, her er ungdom og galskab og liv på kanten af kaos og kedsomhed.
Novellerne er som døre, der åbner sig ind til ufornuft, angst og ondskab.
Korte fortællinger med unge i hovedrollerne og om galskab og liv på kanten af kaos og kedsomhed
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Det er en samling korte, stramme, ofte pointerede noveller, Peter Mouritzen her byder på. Det kan være en historie fra engang i halvtredserne, titelnovellen, hvor et par drenge får sneget sig ind for endelig at se en film forbudt for børn - og med filmen i hovederne fra biografmørket træder ud i en blodig, forandret verden. Eller det kan være "Masken og maskinen", en historie om den unge mand på jagt efter endnu et trofæ i rækken, først føle på et bryst, så trække i en tangatrusse, så hele kvindekroppen som sidste station. En ung kvinde åbner overraskende døren for ham, her er slutningen så åben, bliver det forbrydelse eller forløsning? Nogle forløb kan være ganske hverdagsagtige, som "Møgbold", hvor en ung mand har scoret en pige en aften, han forhindrer en ung mand i at tage sit liv, tager ham med sig hjem til pigen, der alt for godt kender selvmordskanditaten! Eller det kan være en mystisk verden, læseren drages ind i, et sugende forløb som i den længere novelle "Villa Rosa", der er en af samlingens bedste. Med mange unge mennesker i hovedrollerne og enkelhed i forløbet kan novellerne læses fra folkeskolens ældste klasser - og af alle yndere af en velfungerende novellesamling fra Mouritzens sikre hånd
