Vi havde kørt i bus hele dagen og besøgte et landbrugskollektiv, en lægestation, en tekstilfabrik og et sygehus. Det havde alt sammen været som den første dag, vi kom, med fly fra Moskva, Aerofolt indenrigs, men forsinket, fordi der var nogle officerer med der ville af i Odessa, skønt flyet ikke gik dertil. Altså tog vi et sving ud over Sortehavet og gik ned i Odessa, man protesterede ikke over for uniformer i 1970, i Bresjnev-æraen, og ankom til Kishinev, da det var blevet mørkt."
Ulrich Horst Petersen deler ud af minder fra en lang række rejser som embedsmand, privatperson og forfatter. Han fortæller om absurde oplevelser i det sovjetiske Moldova, om flytningen fra det trygge, civiliserede Frederiksberg til Andalusiens ensomme bjerge, og hvordan det er at være dansker i den store verden.
"Lysets skygge" er oprindeligt udgivet i 1998.
Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.
Horst Petersen har gennem snart mange år skabt sig et publikum med sine kloge, ofte selvransagende, ofte kulturkritiske værker. Ofte har halvbroderen Leif Panduro og deres fars likvidering som nazi-sympatisør været omdrejningspunkter. Dette nye værk knytter sig tæt til foregående som Loyal forræder, 1995, Spor, 1993, og På vej til mig selv, 1992 - og Mod barbariet, 1997, samt Vej og horisont, 1996, hvori Horst Petersen fortalte om den tilværelse, han skulle til at bygge op i Spanien. Denne tilværelse synes med dette værk at være slut, der tages afsked med Spanien og der tages hul på en fornyet tilværelse i Danmark. Det er i mange tilfælde øjeblikket, det uendelige, gådefulde, ultrakorte øjeblik, der skildres, ofte i lange, arabeskagtige sætningskæder, der netop understøtter teksternes stemning. Men der er også tale om en tilbagevenden til ældre tematikker og begivenheder, hvilket understreger dette værks tætte affinitet til de øvrige. En afsluttende prøve, bogens slutning, på stil og tematik: "(...) det faste og det flydende gled over hinanden, og det ene udelukkede ikke men betingede det andet og jeg gik ind og ud af mig selv, idet jeg nærmede og fjernede mig. Lysets skygge fulgte lyset"
