I midten af 1980’erne mødtes USA’s præsident Ronald Reagan regelmæssigt med Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov. Målet var at komme en aftale om nedrustning nærmere. Men var Reagan overhovedet interesseret i nedrustning? Eller nød han blot, som gammel skuespiller, det show, det var at mødes med lederen fra Kreml? De spørgsmål går journalist Connie Pedersen i dybden med i denne bog om USA’s Sovjet-politik i 1980’erne. Bogen udkom første gang i 1986.
Connie Pedersen (f. 1949) er cand.scient.pol. og cand.mag. i fransk. Hun arbejdede gennem mange år som udenrigsjournalist på blandt andet Ritzaus Bureau, Radioavisen og TV-avisen, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske forhold.
Forfatteren er politolog og har som journalist ved Ritzaus Bureau været korrespondent både i Moskva og sidst 1984-86 i Washington, hvorfra det meste af kildegrundlaget stammer, idet ".. . USAer det eneste skib, der lækker fra toppen" - lækager, der giver pressen et enestående indblik i beslutningsprocesserne bag kulisserne i Reagan-administrationen. Efter en kort historisk indledningrefereres strengt kronologisk udviklingen i de sidste to års forhandlinger på mange planer mellem de to supermagter. Der lægges vægt på at beskrive begivenheder og personer med mange interessanteog bizarre detaljer fra forhandlingsmiljøerne, men uden vurderinger og analyser. Formen er journalistisk, lidt tør, men letlæst, og de få specielle udtryk, der forekommer, forklares i en ordliste.- Der findes en del værker af nyere dato om relationerne mellem stormagterne, især fra perioden omkring dobbeltbeslutningen. Et af de væsentligste er Strobe Talbotts Dødeligt udspil fra 1985, somConnie Pedersens bogligger i forlængelse af emne- og tidsmæssigt. Et aktuelt indlæg om den storpolitiske situation, der trods det komplicerede emne kan læses af enhver