August Strindberg har med mesterværker som Det røde værelse og Frk. Julie indskrevet sig i den skandinaviske litteratur som en af dens mest læste og hyldede forfattere. Helt på højde med hans allerbedste værker er novellesamlingen Ægteskab, som i tolv adskilte, men alligevel sammenkædede fortællinger, udforsker parforholdet og ægteskabet; både når det er godt, og når det er skidt, når det er i sin spæde vorden, og når det er i sin bitre afslutning – og altid når det er allermest interessant og rørende almenmenneskeligt.
Strindberg skriver om ung kærlighed og svig, om den evige ungkarl, der bliver forelsket, om at gifte sig med en kvinde og få hele hendes familie med i købet, om at have et yndlingsbarn, der bliver sygt og dør, om at ruinere sig ved bryllupsomkostningerne, og om at have et stamværtshus, som man elsker højere end sin kone; alt dette så læseren helt glemmer, at det er skrevet i 1884. Så fint og smukt og rørende, som man kun finder det i den allerbedste litteratur i verden.
