"Villa Europa" er en slægtsroman om familien Ulven, som gennem fire generationer holder til i huset Bekkelaget uden for Oslo i det tyvende århundrede. Familiemedlemmerne er formet af forskellige tider og går vidt forskellige veje i deres liv, men fælles for dem er en stor udlængsel. Romanen er også et portræt af 1900-tallets Norge fra løsrivelsen fra Sverige over besættelsen til medlemsskabet af EEC.
Ketil Bjørnstad (f. 1952) er en norsk pianist, komponist og forfatter, der har skrevet bøger inden for flere forskellige genrer. Han debuterede som forfatter i 1972 med digtsamlingen "Alene ut" og har siden skrevet et væld af romaner, debatbøger og dokumentariske bøger om store nordmænd som Edvard Munch, Oda Krogh, Hans Jæger og Bendik Riis. Ketil Bjørnstad har vundet en lang række priser for sine bøger i mange forskellige lande.
Indenfor rammerne af en slægtsroman følges en norsk familie gennem fire generationer, der alle har den store udlængsel i sig. Samtidig tegnes et tidsbillede af Norge gennem hele 1900-tallet
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Bjørnstad, (Oda, G-mol balladen m.fl.), tegner her et ambitiøst portræt af Norge gennem det 20. århundrede: fra løsrivelsen fra Sverige i 1905 over mellemkrigstiden, den tyske besættelse, tildet moderne Norge, hvor EEC-afstemningen i 1972 står som et nyt fixpunkt med efterfølgende politisk brydning og polarisering. Indenfor rammerne af slægtsromanen følges familien Ulven, hvor Ovidia,engang en fattig tjenestepige fra Lyngør overfor hvem den store flanør Erik Ulven tog sig visse utilgivelige friheder, står som den centrale figur. Fortælleteknisk følges i øvrigt over firegenerationer otte beslægtede mænd og kvinder, der alle i sig rummer den norske udlængsel efter den store verden i syd, bl.a. symboliseret ved familiens store villa, hvis mange rum er opkaldt efterandre europæiske lande. I øvrigt tematiseres romanen igennem de maskuline svagheder: vold, destruktivitet, selvoptagethed m.m. overfor hvilke, forf. sætter stærke feminine dyder: solidaritet,medmenneskelighed,barmhjertighed m.v. eksemplificeret i skildringen af de tre stærke kvinders liv: Ovidia, Laura og Bene. Et stort og flot opsat tidsbillede, der måske kunne have tålt at værestrammet lidt, men som i øvrigt er befolket med en række psykologisk troværdige figurer og følgelig heller ikke er uden gode anvendelsesmuligheder i bibl
