De to små riddere er de eneste riddere, der ikke er taget til den store ridderturnering. Derfor sender kongen dem ud for at redde prinsessen, selvom de egentlig ikke gider. Billedbog for børn fra 3-6 år
Ligesom Rørviks tidligere billedbøger er dette en bog, der vender ting på hovedet. Rosenbusk og Bang er ikke traditionelle, mandige riddere, men to fyre, der går mere op i leopardsko og nypudsede sværd end prinsesser og farlige kampe mod drager. Sproget er nutidigt, friskt og kækt, og tegningerne matcher perfekt historien med sin egen skæve og fantasifulde stil. Skøn historie, der viser, at riddere godt kan være optaget af sko og sminke, og at prinsesser ikke altid er yndige væsener, der skal passes på