Hvor mange unger får en mus? Hvad bruger den et pap-rør til? Og spiser musen sin egen lort? Her kan du læse om mus i naturen og mus som kæle-dyr. Du kan læse om bitte-små muse-unger og om at fange en mus i en fælde. Du kan også lære, hvordan du skal passe din egen mus.
Vidste du, at en mus kan få op til 80 unger på et år? Det og meget mere kan du læse om i denne lette fagbog for 6-8-årige
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
"Grøn fagklub" er en rigtig fin serie, og det er disse to titler også. Her får man både fakta og gode idéer. Der skrives direkte til læseren med et "du", og det fungerer godt. Bøgerne er alle skrevet efter den samme skabelon, hvilket støtter forforståelsen på den gode måde. Gode fotografier og indbydende lækkert layout