Politimanden Edgar Timber har kun været på den lille norske skærgårdsø en kort periode, da et mord ryster det lille samfund. En jazzsangerinde findes myrdet i sit hjem, og straks går folk ud fra, at det er knyttet til en af de mange mænd, hun kendte. Edgar forsøger at fokusere på opklaringsarbejdet, men hans tanker ledes hele tiden tilbage til den katastrofe, der fik ham til at rive sit liv op med rod og flytte til den afsidesliggende ø.
Ketil Bjørnstad (f. 1952) er en norsk pianist, komponist og forfatter, der har skrevet bøger inden for flere forskellige genrer. Han debuterede som forfatter i 1972 med digtsamlingen "Alene ut" og har siden skrevet et væld af romaner, debatbøger og dokumentariske bøger om store nordmænd som Edvard Munch, Oda Krogh, Hans Jæger og Bendik Riis. Ketil Bjørnstad har vundet en lang række priser for sine bøger i mange forskellige lande.
Kriminalroman, hvor opklaringen af mordet på en smuk jazzsangerinde i hendes hus på en norsk skærgårdsø væves sammen med politimandens afklaring af katastrofen i hans eget liv
En kriminal/erkendelsesroman i dagbogsform, som foregår i det sørlandske arkipelag i Sydnorge. En smuk letlevende kvindelig kunstner findes myrdet, her hvor drab er endog særdeles sjældne. Detsætter hele området på den anden ende. Historiens beretter, Edgar Timber, er en tidligere succesfuld Oslo-advokat, som er flygtet ud i den norske skærgård for at finde fred med sig selv, efter athave haft en meget tragisk oplevelse. Men det lykkes denne antihelt, nu ansat i det lokale politi, at opklare mordet via sin udviklede intuition og menneskelige indsigt. Ud over krimiplottet, somer på Sjöwall/Wahlöö-niveau, er det også en historie om det udefinerlige, om at ikke alt er, hvad det synes at være, om forskellen på idyl og skønhed, om undersøiske skær mellem de norske øer oghjertets grunde. En spændende historie i et personligt og musikalsk sprog med originale metaforer og associationsrækker. Stemningsfuld naturtegning, humoristisk distancerede personbeskrivelser ogstilfærdigelivsbetragtninger. Dette er forfatterens femte roman oversat til dansk. Klar, stor og tydelig sats