Gibreel og Saladin er udvalgt til hovedpersoner i den evige kamp mellem godt og ondt. Men hvem er egentlig hvem? Kontroversiel roman om racesammenstød og religionsstiftelse.
Underfundig og respektløs satire over den evige kamp mellem det onde og det gode, med særlig drøje hug til den islamiske religion
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Salman Rushdies nye roman handler om kampen mellem det onde og det gode, i bogens forløb symboliseret gennem diverse modstillede tvillingskikkelser, men i romanens konklusion indlagt somenkamp, der føres i den enkelte, en kamp der gennem forsoning med de iboende djævle kan lede til mild menneskelighed. Som ledetråd i bogen har vi to indiske andenrangsskuespillere, bosat i London. Deer på vej tilbage til London. Saladin Chamcha efter en mislykket kærlighedsaffære, Gibreel Farishta på jagt efter sit livs kærlighed, bjergbestigersken Alleluiah Cone. Efter en flykapringshistorie,er flyet endelig på vej hjem over den engelske kanal, men brækker over i 10.000 meters højde. De to overlever faldet, lander på den engelske strandbred, men er forvandlede. Gibreel har fået glorie,altså englestatus, mens Saladin får bukkeben og klove, bliver den sataniske modpart. Det bliver i bogen optakten til et væld af historier, som der slet ikke er plads til at referere her. Kun dette,at de somsamtidshistorier på kryds og tværs tager vor tids problemer op: fremmedhad, ensomhed og identitetsløshed, fundamentalistisk fanatisme, kampen mellem tradition og overfladisk konsum, detmoderne menneskes forsøg på at finde et fællesskab udover det sexuelle i kærligheden. Det er fortællemæssigt en forrygende bog, hvor man som læser rives med af forfatterens humor og opfindsomhed -der af den danske oversætter er omplantet virtuost. Men det gælder om at holde på hat og briller, for romanen vrimler med skift i stil og underfundige detaljer. Altsammen elementer, som gør dennemurstensroman til en af de vægtigste bøger i dette tiår. En roman hvor der konstant skiftes mellem lavt og højt perspektiv: hvor eksempelvis de sataniske vers, som hviskes profeten Mahound i øretaf Satan (hvem ellers?) har deres lave parallel senere i bogen, hvor stemmekunstneren Saladin telefonterroriserer Gibreel med sjofle og platte sataniske vers for selv at komme til fadet hosbjergbestigersken. Bogen er blevetfordømt som kættersk af afdøde Ayatollah Khomeini. Det er den da også, hvis man er forankret i et mørkt, snæversynet tankesystem. Men den er det i et oplagtlivtag for det andet livssyn, det menneskelige livtag med de mørke magter, der verden over har fat i os. Med henblik på bibliotekernes lånere må jeg tilføje at det er en bog, som åbner sig og somtrods sit omfang og sine særpræg gennemgående kommer læseren i møde og fascinerer. En bog der både kan købes på grund af dens uimodståelige kvaliteter og på grund af aktuel efterspørgsel. Og velogså fordi vi ikke lader vores bogvalg diktere af religiøse hensyn. I følge loven, vores lov altså
