London regler

Endnu engang er det en udsøgt fornøjelse at besøge Mick Herrons spionunivers. En ting er det spændende plot og den aktuelle satire, som er intelligent og gennemresearchet. En anden ting er de forrygende personer, der befolker fortællingen. Og en tredje ting, og måske den vigtigste, er det sproglige overskud og den sproglige opfindsomhed, som Herron leverer. Både i forhold til dialogerne og beskrivelserne, eksempelvis den måde, han lader læseren følge dagen, som var det en person, når vi introduceres til fortællingen, samt måden, han forholder sig til genren på, eksempelvis med begrebet “London regler", som er et nik tilbage til Carré og Smileys “Moscow rules". Man kan konstatere, at en moderne spionthriller ikke bliver meget bedre end her