Danmarks bedste oplæser fornøjer børn og barnlige sjæle med oplæsning af en rigtig børnebogsklassiker - verdens stærkeste pige Pippi Langstrømpe.
Har man en gang stiftet bekendtskab med den fanden i voldske og bomstærke Pippi Langstrømpe, med Emil fra Lønneberg og alle hans skarnsstreger, med de modige og varmhjertede Brødrene Løvehjerte og med alle de andre kraftfulde karakterer hos Astrid Lindgren, så lever de for altid i ens bevidsthed. Til og med bliver de serveret med et sprog, der er overrumplende sprudlende og en fortællestil, der er fabulerende skøn.
I år fylder alletiders bomstærke og topseje Pippi Langstrømpe 75 år! Og det er måske ikke så mærkeligt, at vi holder så godt fast i hende, for de stærke piger har fyldt foruroligende lidt i børnebøgerne gennem tiden. Men det er så småt ved at ændre sig - heldigvis!
For mange er Thomas Windings stemme lyden af en god gammel ven. Sådan føler jeg det også - en af den slags tilbage fra de helt gamle minder. Jeg kender ham ganske vist ikke personligt, men alligevel føles det, som om han har været en del af min barndom. Eller ... hans stemme har i hvert fald.
Jeg hørte Thomas Windings historier på kasettebånd, indtil de blev til båndsalat, og jeg sad som klistret til skærmen, når de viste Super Carla, Babar eller Bamse og Kylling i børnetime.
Lydbøger er perfekte til at understøtte stunder med fordybelse i kreative sysler, og for nogle bliver det muligt at fastholde fokus på tegningen eller perlepladen i endnu længere tid, hvis der er en god historie at lade sig opsluge af, mens man gør arbejdet.
Her har vi fundet en række lydbøger, som er gode at lytte til, imens man tegner, klippe-klistrer eller laver perleplader. De har varierende længde, så vælg den, der passer til den tid, der er sat af til aktiviteten.
Lad os sammen fejre FN's Internationale Læsedag og Read Hour d. 8 september! Som noget nyt i 2023 deltager Danmark i læsedagen for første gang.